Hvilke af jeres konsoller bruger i mindst?

  • Hanky
  • Hanky's profilbillede Emne forfatter
  • Offline
  • Hidsige sager
Mere
11 jul 2018 10:20 - 11 jul 2018 10:23 #1 af Hanky
I forbindelse med, at jeg har været ved at pakke alt mit grej sammen pga. nærstående flytning, slog det mig, hvor mange konsoller jeg i grunden ligger inde med, og hvor lidt nogle af dem bliver brugt/har været i brug. Så egentlig burde jeg nok rydde op i dem, men det er svært synes jeg.

For mit eget vedkommende må det nok være min PSP, skarpt efterfulgt af PS1.

PSP'en husker jeg da den udkom, som et kvante spring for hvad en håndholdt konsol kunne, rent teknisk, og jeg var helt blæst omkuld af "nær ved" PS2 kvalitet on-the-go. Men som tiden er gået, har jeg forbandet UMD-mediet mere og mere. Skrøbeligt, lange loading tider og larmende. Batteriet var vist heller ikke det bedste? Nu figurerer den mest som en relic i mine reoler, og har den egentlig nok stadig kun, for de eksklusive som aldrig fandt vej til andet format.

PS1 bliver også sjældent brugt herhjemme, selvom jeg har en del af dem efterhånden. Tror for mig det mest handler om nostalgien, og nogle goder minder fra min sene barndom/tidlige teenage år. De fleste af de PS1 spil jeg plejer at vende tilbage til, ejer jeg også digitalt på PS3, og hvad der måtte være af obskure japanske ting, så findes mange af dem også til Saturn, hvor jeg til hver en tid vil spille dem i stedet.

Så, hvilke af jeres konsoller bruger i mindst, og hvorfor?

Mit VGM sideprojekt: projekt-vgm.blogspot.dk/
HANK's Spil & Blast: www.youtube.com/user/RedDragunee

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
11 jul 2018 14:35 #2 af Konsolkongen
Replied by Konsolkongen on topic Hvilke af jeres konsoller bruger i mindst?
Hos mig er det primært den gamle Xbox som aldrig bliver brugt, og som faktisk var tæt på at ryge ud af setuppet for ikke så lang tid siden. Problemet med den er at jeg ikke synes der er ret mange gode spil derpå, udover OutRun 2 som er helt fantastisk, men det plejer jeg at spille på PS2 eller PS3 i stedet.

At controllerne heller ikke er særligt gode spiller helt klart også en rolle.

Ellers overvejede jeg at nævne Neo Geo CD, PSP og N64, men de bliver faktisk startet op engang imellem. Især PSP'en synes jeg er en fremragende maskine med et vildt bibliotek af PS1 remakes og JRPG'er. Personligt synes jeg dens spil er Vita'en (som jeg heller ikke spiller så meget) langt overlegent :)

Men jeg burde spille mere på min PSP. Har længe overvejet at lave en ny consolized maskine :)
Personligt har jeg intet imod UMD'erne. Prisen på flash storage dengang taget i betragtning gav de rigtig god mening. Jeg har ikke oplevet at en eneste af mine er gået i stykker eller har fået ridser, men det er korrekt at spiller man på en PSP-1000 kan loadtiderne være ret for lange. Det blev dog heldigvis markant forbedret på de senere maskiner.

Mit allerstørste problem med PSP er at analogen er elendig og placeret på en utrolig Nintendo-agtig måde der giver vanvittige fingrekramper at bruge den :(

Shoot and shoot to advance further!
Wonderful attack by just two men!!

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
12 jul 2018 10:19 #3 af spectre
Replied by spectre on topic Hvilke af jeres konsoller bruger i mindst?
Jeg var igennem oprydningsprocessen for et par år siden, så nu har jeg tilbage:
GameBoy
Xbox 360
Xbox One X
Switch
PlayStation 4

GameBoy'en bruges klart mindst. Den bliver hevet op af skuffe når jeg får lyst til at spille lidt GB Tetris. Men af de konsoller der er tilsluttet TV'et er det pt. min PlayStation 4 der bliver brugt klart mindst. Efter at jeg har fået min One X køber jeg alle spil dertil, som ikke er fighting games. Min PlayStation 4 er min 3rd Strike konsol og nærmest ikke andet. Kan være at følgende forårger nogen, men der er intet der interesserer mig af de PS4 exclusives der findes. Eneste grund til at jeg ikke sælger den er at andre familie medlemmer også har PlayStation 4, så der bliver en del action igen når Red Dead Redemption 2 og Battlefield V udkommer.

Fordelingen er således Xbox One X > Switch > Xbox 360 > PlayStation 4 > GameBoy

Bruger min XBox One X til de nye udgivelser, da det er "verdens kraftigse konsol" :gentleman: Derudover er der hele tiden nye Xbox 360 titler der bliver bagud compatible, så der bliver også spillet en del i det "gamle" bibliotek på mine ca. 100 titler som nu virker på Xbox One. Har for nyligt genspillet Mass Effect series og har spillet en del Modern Warfare og Modern Warfare 3 siden de også kom på listen.
Switch er ret populær lige nu da jeg har Mario Odyssey, Breath of the Wild og Mario Kart 8 Deluxe jeg spiller med min datter. Vi har lige gennemført Odyssey og er igang med at samle måner til at låse op for et nyt kongerige. Derudover giver vi den også rigeligt gas i Mario Kart 8 Deluxe. Regner med at vi starter op på Breath of the Wild når vi er helt færdige med Mario Odyssey og får afsluttet de sidste 3 dungeons i Ocarina og Time.
Der bliver også fyret op under Xbox 360'eren fra tid til anden da jeg skal have mit shooter fix eller spille nogen af alle de digitale titler jeg har på XBLA der ikke er bagud compatible endnu.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
12 jul 2018 17:17 #4 af JMan
Her er det primært PS1, PS2 og Vita'en der bliver spillet mindst på. PS1 spillene har jeg efterhånden tyndet godt ud i, men har da stadig et par stykker tilbage. PS2 spillene giver nok så lidt ved salg, at jeg ikke lige nu synes det er besværet værd at sælge dem.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
14 aug 2018 08:08 - 14 aug 2018 10:36 #5 af Sumez
Replied by Sumez on topic Hvilke af jeres konsoller bruger i mindst?
Generelt er det en kombination af spil på mekanisk medie (CD-ROM osv) og så generelt alt mellem current-gen (X360 er current gen lidt endnu) og det der i min verden er "retro", altså op til og med 16-bit.

Fra 32-bit generationen og op begyndte den mere moderne tilgang til spil at tage til, hvilket gør at spil generelt kræver mere indlevelse og tålmodighed at starte op, sætte sig ind i, og gennemføre. Det er ikke sådan nogen man bare lide smider i og morer sig med, som et fedt MegaDrive eller Famicom-spil. Og ja, så føles CD-ROM'er bare som noget flimsy, ustabilt skidt, og hvis der er noget jeg altid hader i spil så er det load-tider. Og 90'er 3D har jeg heller aldrig været fan af. Næsten alle de bedste (store) titler fra denne periode har fået bedre genudgivelser siden.

Så helt generelt er dem der aldrig bliver sat til herhjemme længere: N64, PS1, Saturn, PS2, GameCube og Dreamcast.
Og når jeg bruger min PC Engine, er det sjældent CD-spillene.

PS1 og PS2 har dog fået lidt revival på det seneste - deres ekstremt store og brede bibliotek gør det næsten umuligt at undgå henad vejen, og min nyfundne interesse i at gå på opdagelse i FromSoftware's backlog har givet dem en del liv igen.
N64 har jeg svært ved at forudse få noget liv igen, selvom den er cart-baseret. Det er en fed konsol, men der er bare ingen gode spil på den. Saturn er også en lækker konsol, men næsten alt hvad jeg ejer der er værd at spille på den er arcade ports, og de fedeste arcade spil foretrækker jeg at spille på original hardware, eller korrekt emulerede genudgivelser. Jeg tror aldrig jeg kommer til at købe et nyt Saturn-spil. Priserne er simpelthen stukket alt for meget af.

EDIT: glemte lige at OG Xbox eksisterede. Kan næsten ikke huske at den nogensinde har været sat til. Jeg ved ikke helt om det er fair at tælle den med i ligningen, eller om den figurerer i samme kategori som CD-i, 3DO, osv.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.554 sekunder
Leveret af Kunena Forum